Jobs
Kvalitetskoordinator
Hydraflex A/S leverer kvalitet til tiden og det skal vi blive ved med
Derfor søger vi en kvalitetskoordinator til en nyoprettet stilling.
Vi har meget travlt og oplever fortsat vækst. Men selvom det går stærkt forventes der fortsat en grundig indsats fra alle medarbejdere. Derfor skal du være arbejdsom og systematisk. Vores høje kvalitetsniveau er afgørende for vores succes, og den skal du være med til fortsat at sikre.
Jobbet spænder fra møder på de bonede gulve med eksterne auditører som Bureau Veritas og lign., medarbejderuddannelse, opdatering af håndbøger og instruktioner til egentligt praktisk arbejde med måling og kontrol i produktionen.
Den perfekte kandidat har erfaring med
- ISO9001-system herunder audits m.m.
- Kvalitetsstyring i Microsoft AX eller nyere Axapta
- Materiale- og certifikatstyring
- Engelsk, tysk og norsk i skrift og tale
- Måleteknik
Det vil være en stor fordel, hvis du kommer fra en lignende stilling og/eller har en metalfaglig baggrund.
Lønnen forhandles individuelt efter kvalifikationer. Vi har en attraktiv sundhedsforsikring, der er en del af lønpakken. Hertil har vi en sund kantineordning i fællesskab med Hydraulic Group.
Vi glæder os til at høre fra dig
Send os din ansøgning elektronisk med relevante referencer senest den 16.12.2011
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte adm. direktør Niels Rahbek – Dir. Tlf.: 8727 6437
Send din ansøgning via e-mail til nr@hydraflex.dk
Læs hele jobbeskrivelsen her!
English
Deutsch
Dansk