Om Hydraulic Group
Hydraulic Group A/S koncernen har hovedsæde i Viborg og beskæftiger i dag ca. 150 medarbejdere. Gruppens eksport, til mere end 50 lande verden over, udgør ca. 80% af den samlede årlige omsætning på et tre-cifret millionbeløb. Hydraulic Group A/S er 100% danskejet og ejes i dag af 3. generation, brødrene Søren og Claus Anker Christensen.
Koncernen blev grundlagt i 2004, da det oprindelige selskab AC Hydraulic A/S blev delt i de tre selvstændige selskaber, NH Handling A/S, Hydraflex A/S og AC Hydraulic A/S.
Hydraulic Group (oprindeligt AC Kraner) blev grundlagt i 1958 af smedemester Anker Christensen (AC). Det startede oprindeligt som et lille smedeværksted, der producerede værkstedskraner og senere begyndte at producere donkrafte. Herigennem udviklede AC Hydraulic A/S sig til en international virksomhedsgruppe.
Fællesnævner for de tre selskaber i koncernen er udvikling, produktion og markedsføring af innovative hydrauliske kvalitetsprodukter. De tre selskaber er alle certificeret i henhold til ISO 9001:2004.
For konstant at være på forkant, arbejder udviklerne i Hydraulic Group til stadighed på at forbedre det nuværende produktprogram, såvel som at udvikle nye produkter, der lever op til markedets behov og krav. Desuden investeres der kontinuerligt i nye maskiner og produktionsmetoder.
"Vor overordnede vision er at være den bedste og mest respekterede hydraulikproducent i Europa indenfor vores produktområder. Intet mindre!"
English
Deutsch
Dansk